7 gode råd til IT Sikkerhed

Har du styr på din IT Sikkerhed? I det moderne vidensamfund opbevarer vi en stor del af virksomhedens følsomme data i computersystemer. Data kan være netop det, som holder din virksomhed konkurrencedygtig, hvorfor IT-sikkerhed er mindst lige så vigtig som inventar og medarbejdere. Du bør derfor rette lige så stor opmærksomhed på den som på resten.

Antallet af hackere er stigende og de er blevet mere snedige. I takt med dette, stiger indbrud, angreb og netsvindel løbende, hvorfor det er vigtig, at du har styr på hvordan din virksomhed anvender IT.

Her er 7 gode råd til IT Sikkerhed

:


1. Dine IT-systemer bør altid være opdateret

Hackere og andre kriminelle ved præcis hvordan de skal udnytte det, hvis din virksomheds styresystemer er sårbare. Sørg derfor altid for, at både dine styresystemer og øvrige programmer jævnligt bliver opdateret, idet det minimere sårbarheden. I de fleste programmer er der mulighed for at slå en automatisk opdatering til.

Foruden den løbende opdatering bør du sørge for, at I kun installere programmer som din virksomhed har behov for, således der ikke skal foretages unødvendige opdateringer. Lav derfor en jævnlig gennemgang af de installerede programmer for at tjekke, om der skulle være nogle I ikke længere har brug for.

Derudover bør I aldrig anvende software, som ikke længere supporteres af leverandøren.


2. Installering af sikkerhedspakke er en nødvendighed

Alle virksomhedens pc’er bør have en sikkerhedspakke installeret, som indeholder følgende:

  • En firewall
  • Et antivirusprogram
  • Et spamfilter
  • Et phisingfilter

Opdater derefter løbende sikkerhedspakken for optimal beskyttelse – gerne dagligt og automatisk. For større virksomheder med mange pc’er er en centralløsning den bedste løsning. Dertil bør der løbende foretages en totalscanning af harddisken.


3. Sikkerhedsniveauaet i din browser skal indstilles

Hver gang filer, programmer og informationer overføres til computeren er det en god ide, at indstille browseren til, at spørge om tilladelse. På den måde installeres der ikke noget uønsket. Hver pc’s administratorrettigheder bør tilknyttes den enkelte bruger af pc’en.


4. Slå kryptering til på din virksomheds trådløse netværk

Hackere udnytter gerne hvis virksomheders netværk er åbne, for selv at undgå at blive mistænkt. Så hvis du ikke ønsker, at andre end du og dine ansatte har adgang til jeres netværk – og jeres ressourcer for den sags skyld, kan en kryptering forhindre dette. WPA2-kryptering anbefales hertil. Du sikrer bedst netværket ved at give dette et anonymt navn og dertil en krypteringsnøgle, som er svær at gennemskue.


5. Gode og sikre kodeord er ikke uden betydning

Kodeord er ligeledes med til, at beskytte din virksomheds netværk, ressourcer og fortrolige oplysninger. Sørg derfor altid for, at anvende et langt kodeord gerne over 8 cifre. Du opnår størst sikkerhed, når adgangskoder er en kombination af både store og små bogstaver, tal og symboler.

De bedste kodeord er dem der består af en sekvens af tilfældige bogstaver og tal, som kan huskes uden, at du skriver dem ned. Det mest gennemskuelige kodeord er dem du kan slå op i en ordbog.

For at øge sikkerheden lidt ekstra, bør du skifte din kodeord og adgangskoder regelmæssigt.


6. Udvis sikker adfærd på internettet

Du og dine ansatte bør altid forholde jer kritisk når I foretager jer følgende:

  • Besøger hjemmesider
  • Installerer programmer
  • Modtager e-mails

Dertil skal I altid være ekstra opmærksomme over for følgende:

  • Chat
  • Instant messaging
  • Vedhæftede filer og links
  • Sociale netværk
  • Falske hjemmesider

Åben aldrig mails om lottogevinster eller andre tilbud som virker for godt til at være sandt. Spamfilteret fanger desværre ikke alle uønskede mails, så er du i tvivl så slet dem.


7. Tag altid en sikkerhedskopi af virksomhedens vigtigste data

Nogle informationer kan være altafgørende for en virksomheds økonomi, troværdighed og fremrettet overlevelse hvis de slipper ud eller hvis man mister dem. Det kan være oplysninger såsom personaleoplysninger, patenter eller økonomisystemet. Sørg derfor altid for, at tage backup og tjek altid at denne virker. 

it-sikkerhed-WEBSIKKERHED

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

WhatsApp chat